Indhegning af haven
DK Huspanteren; et familieopdræt af Burmeseren;
katten med den stærke psyke og det milde sind

inform_white.gif
Tilbage til start

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er mange måder at indhegne haver på... her er hvad vi har valgt:


Vi har valgt at indhegne størstedelen af vores have, så både vi og kattene kan gå frit ud og ind, og således at vi risikofrit kan åbne flere af vores vinduer..
Her følger først en vejledningen fra den sjælandske katteklub "Racekatten" og en hegnsproducent "Poda Hegn", dernæst følger tekst og foto af vores indhegning før, under og efter... stærkt inspireret af vejledningen og af en klubaften hos Racekatten, hvor en indhegnet have blev vist frem og gode råd/ideer blev diskuteret...
En stor tak og ros til
Racekatten for det gode arrangement og den store åbenhed, også overfor "udenforstående", og det arbejde, det trods alt er at lave vejledning i samarbejde med Poda Hegn

Indhegning til katte
- Generalt -

 Denne vejledning er produceret af
        
                              Poda Hegn A/S - vi hegner Danmark
Racekatten i samarbejde med Poda Hegn

Der er mange grunde til at kattesikre sin have.
Katten kan komme ud og opleve naturen, uden risiko for påkørsel og territoriale slåskampe med andre katte.
Man kan vælge at sikre et mindre område med voliere/katteløbegård eller indhegne hele haven med plankeværk/bræddehegn eller nethegn med strømførende tråd øverest. Når området er sikret, kan der monteres en kattelem, så kattene har fri adgang til området.

Opsætning af nethegn med strømførende tråd øverest.

I alle hjørner støbes en bærestole Ø12 (alternativt 4” x 4”). Stolperne skal graves 60-90 cm ned i jorden. Skal man helt sikre sig, at stolpen ikke trækkes af hegnet, kan monteres skråstivere ved jorden.
For ca. hver 3. meter bankes en mellempæl Ø6 (alternativt 2” x 2”) i jorden.
Selve hegnet (180 cm.) skal graves 5-10 cm. ned i jorden, for at katten ikke kan gå under. Hegnet påsættes stolperne med galvaniserede kramper. Man kan med fordel montere bæretråde til at sy hegnet fast i.

Hegn – vi anbefaler delfinhegn 180 cm., fordi langt de færreste katte klatrer i det. Dog skal man være opmærksom på, at helt små killinger kan gå gennem de store masker.
Spændingsgiver, isolatorer og tråd –Poda Hegn sælger nogle små hobby elhegnssæt komplet med apparat, isolatorer og tråd, som er meget populære. Som hegnstråd er det nemmest at anvende en polytråd i god kvalitet.

Det kan anbefales, at placere hegnet tæt op af en hæk. I løbet af 1-2 år vil hækken være vokset gennem hegnet, så kun den strømførende tråd er synlig. Hækken kan klippes kraftig til bage inden monteringen af hegnet.

I forbindelse med plankeværk, bør der monteres skråstivere, da katten udefra ellers vil have let adgang til haven, på trods af en strømførende tråd foroven.

Opsætning af hegn med overdækning

Begynd som ovenstående, men i stedet for tråd, skal der monteres lægter på tværs (f.eks. taglægter T! – husk at imprægnere dem), så det overdækkede hegn har noget at hvile på.
Delfinhegn kan være lidt svært at håndtere, hvis det skal monteres som overdækning, her kan evt. vælges en anden nettype.

Poda Hegn producerer færdige kattegårde i varmgalvaniseret udførelse.

Indgang/lågen til haven kan laves på flere forskellige måder. Det letteste er at lave en ”ramme” hvorpå der monteres net.

 

Her er så vores have, før under og efter:

Først klippede vi hækken tæt ind, faktisk så den meget skamferet ud da vi var klar til at sætte hegnet op...
  
Før klipning...          så væk med 1/3 af hækken

  
...pælebor på arbejde

 
         ...hjørnepæl med hak til afstivere                 ... pæle i hele haven

hegn opsat.. før maling

 
Sådan ser det så ud færdigt, ½ år efter opsætning, to klipninger senere, med strøm og "hele balladen"

Vi valgte 2,5 m lange Ø10 stolper i de tre hjørner (indersiden af hegnet), som blev sat i cement og monterede skråstivere af Ø6 stolper. Som mellempæle; 2,5 m lange Ø6 i en afsted på 2,3 - 3 meter, alt efter omgivelserne (på ydersiden af hegnet) Vi har brugt et 180 cm højt galvaniseret "Delfinhegn", som vi malede sort da det gør det mere "usynligt" og nemmere at se igennem. Vi har brugt ca. 1½ liter maling til de 35 m hegn, på den ene side...
Strømmen består af et "startkit" med grøn polytråd fra Poda Hegn samt en pose isolatorer...

Pris på materialer til ca. 35 meter hegn, hvilket har givet os ca. 100 kvm. indhegnet, kattesikker have beløb sig ca. til knap kr. 3500,- alt incl.
(incl. det helt uundværlige pælebor til knap kr. 400, kan dog lejes..men vi var altså flere dage om at lave indhegningen..)

 

DK Huspanteren; et familieopdræt af Burmeseren;
katten med den stærke psyke og det milde sind

greentea_up.gif
til top